Englen for det Højeste
|
|
Englen for Det Højeste Englen for Det Højeste eller Englen for Den Højeste Stræben står med højre hånd pegende opad mod Det Højeste og med et stærkt blik rettet i samme retning. Bevidstheden er 100 % samlet om Det Højeste, og denne fuldstændige koncentration bevirker, at den er totalt upåvirkelig af mørket, - vist ved den anden hånd, som er rettet nedad og danner et skjold mod mørket. Kraften
til at stræbe efter Det Højeste opnås i forbindelse med en stærk
dedikation.
Det HøjesteFra Geoffrey Hodson: Broderskabet mellem engle og mennesker (s. 46-49) Der er alt for meget tilfredshed med det, som ikke er det højeste. Det er fordi hjertets og sindets skarpe grænser er blevet sløvede, sansen for det store er gået tabt. Der er kommet ringere ting til, der blokerer sjælen og sinker dens fremgang på Vejen. Sådan burde det ikke være. Selv de mindste ting er store for dem, som hele tiden aspirerer. Gør noget stort ud af alting – vandreturene, kørslen, samtalerne omkring kaminen, alle familieanliggender, alle jordiske forpligtelser, fornøjelserne og sorgerne, arbejde og hviletid. Lad dette være jeres motto: DET HØJESTE – og lad alle, som kommer i jeres kreds forpligte sig til dette motto…. Meditér på dette, og søg at trænge igennem til meningen med dette store ideal. Og beslut så altid at stræbe mod det .. og husk at for den store er alting stort. Jo flere, der åbner sig for dette, jo mere vil vi kunne fjerne det fordærv, der truer jeres race, og den ligegladhed som den er sunket ned i, - og som er så dyb at kun krige, jordskælv, brande og oversvømmelser, sult og død kan vække jer af søvnigheden. Jeres Højere Selv prøver hele tiden at vække jer ved at sende jer syner i jeres drømme. Her og der vil en sovende rystes og vågne, men alt for ofte lægge sig tilbage og sove igen. Jeres drømme må forstyrres af ting, der er udenfor jer. Krige vil ruske op i jer, og I vil bede Gud frelse jer fra flere krige! Pest og sult går hånd i hånd over jeres ubetænksomme liv, og først når de forstyrrer jeres ro vågner I op og bliver for en tid jeres største Selv. Alligevel beder I ud fra dem Gud om at frelse jer! Men frelsen er hele tiden hos jer, den er jeres indre Selv. Men da I ikke vil rystes af jeres indre Selv, må I vækkes af Selvet udenfor. Forstå at i krige, plager, katastrofer ser I jer selv, de er udtryk for jeres Sjæl, der med faklen i hånden kæmper sig gennem sovekamrene, hvor jeres kroppe ligger, for at vække jer af søvnen, for at bortdrive selvtilfredsstillelsen og tilfredshedens mørke skygger. Disse jeres ydre Selv vil komme igen og igen, indtil I omsider fordriver dem for altid. De forsvinder fra nationen, fra de mennesker, som svarer Det Højeste, lever efter dets lov. De som skuer Det Højeste og stræber efter at give udtryk for det. De som hverken under sig selv hvile eller søvn men er opfyldt af en længsel, der driver dem fra tinde til tinde i den åndelige verdens bjerge. Det er vejen til udfrielse, brødre og søstre, - der er ingen anden. Den som fortæller jer, at krige må standses ved lov, gør værre end at lyve, han skjuler sandheden, så at mennesker føler sig sikre og falder tilbage til deres drømme – og krigene vender tilbage til deres tid.. I vort broderskab må vi begynde med at fremhæve dette store ideal – DET HØJESTE – og enhver må love sig selv, at intet andet vil tilfredsstille hans sjæl. I må stedse prædike, at årsagen til alle ting, gode som dårlige, findes i jer selv, - at det gode må blive bedre og det dårlige forsvinde – kun ved indre handling. Det er menneskelivet I må reformere! - og ikke dets love. Et liv kan kun forandre sig, hvis det bringes i overensstemmelse med Det Højeste i stedet for at spilde tiden med at laveste.
|