Buddhas Lys

 

Tilbage til GALLERI

 

En mandala er et energibillede, hvorigennem den, der forbinder sig med billedet, kan komme i berøring med billedets tema.
Mandalaen er udformet ud fra en cirkel og et centrum.

Denne mandala udtrykker Buddhas lys og visdom. Buddhas bevidsthed kaldes "Diamant-øjet", og det er det, der stråler ud fra centrum. Den vingede cirkel er symbol for det tredje øje, pandecentret, som er det sted klarhed, klarsyn og visdom hører hjemme. Det udstrålende "diamantlys" bringer mange lys-energipunkter ud i omverdenen. De har form som en lille udgave af cirklen med vingerne.

Der er 8 stråler, som sammen med cirklen danner det 8-egrede hjul, som er symbol for den 8-foldige vej i Buddhas lære, - den vej, der fører til ophør af lidelse og udvikling af medfølende kærlighed.

Lotusbladene og påfuglefjerene er også symboler, der er knyttet til Buddha (selv om de er brugt i flere andre sammenhænge)

En meditation på denne mandala, kan bringe mennesket i kontakt med aspekter af Buddhas bevidsthed, og dermed en påvirkning og belivning af pandecentret.