
|
|
|
UNIVERSETS
LOVE
Alt skabt og al
skabelse i vores univers er underlagt lovmæssigheder. Alt følger de
smukkeste love, men det afhænger af menneskets bevidsthedsniveau, om vi
kan erkende dem. Hvis man kender disse love, så vil man kunne opleve at
de spiller sammen i menneskets liv, så det udfolder sig på en god og
udviklende måde.
Se øverste figur, hvor 7 universelle love er vist, virkende ind mod
centrum - hvorved menneskets liv udfolder sig som en sol.
Universets Love
kan formuleres på mange måder, og de fletter sig ind i hinanden. I
figur 1 er vist 7 love, som er:
* Alt er ét (det holistiske princip)
* Som foroven - så forneden (det holografiske princip)
* Alt udvikler sig cyklisk
* Karmaloven: Hvad du gør mod andre - skal gøres mod dig selv
* Dharmaloven - der er en guddommelig plan med ethvert menneskes liv
* Bevidsthed skaber
* Universet er et spejl (Universet vejleder mig)
Selv om
lovmæssighederne indenfor fysikken og kemien er dem, vi kender bedst,
så er der lovmæssigheder indenfor alle områder - de omfatter
Universets sammensætning og udvikling på alle planer og dermed
betingelserne for menneskets udvikling.
På et lavere bevidsthedsplan kan meget forekomme tilfældigt og
kaotisk. Da taler vi om held/uheld, lykke/ulykke, skæbne/tilfældighed
og lignende. Hvis vi ikke hører til de "heldige", føler vi
måske, at der er modstand mod dét, vi gør i vores liv - at mange ting
mislykkes, at vi bliver styret af andre eller af ydre omstændigheder,
osv. Se figur 2.
Fra et højere bevidsthedsplan, hvor Universets Love er kendte - kan vi
få klarhed og vejledning i vores liv, og vi kan få støtte til at
skabe vores liv, som vi ønsker det. Måske ikke fra den ene dag til den
anden, for det kan godt være hårdt arbejde indimellem at arbejde med
sig selv ud fra de universelle lovmæssigheder. Men i vanskelige
situationer, som vi alle kan opleve, kan denne viden give en stor styrke
gennem en forståelse af, hvad der sker.
Kendskabet til
Universets Love er et vigtigt redskab for mennesket til at acceptere sit
liv og lære af det - visdommen udvikles.
Gennem disse lovmæssigheder skaber mennesket sit liv, uanset om det
véd det eller ikke, så derfor ligger der i kendskabet til dem en stor
mulighed for at skabe sit liv mere og mere bevidst.
............................
Se menupunktet:
"Emner": Bevidsthed skaber".
Læs mere under
hovedmenupunktet: "Bøger": "Når Ånd og Stof
Mødes".
|
|