



|
|
|
SJÆLENS
SYMBOLER
Symbolsproget
I en selvudviklingsproces optræder der altid symboler.
Der eksisterer et universelt menneskeligt symbolsprog, som vi kender fra
drømme, meditationer og andre spirituelle sammenhænge, endvidere når
man arbejder kreativt, og de træder frem i vores omgivelser, når der
pludselig er noget, der taler sit tydelige sprog til os - uden ord.
Symbolernes sprog er et mægtigt sprog, - det taler til os på mange
måder.
Den egentlige måde at forstå et symbol på er gennem intuitionen, at
leve sig ind i symbolet og få det til at åbne sig. Der findes mange
udmærkede bøger om symboler, men de kan slet ikke dække den
mangfoldighed, som symbolerne optræder i.
Symbolers
betydning
Et symbol er et billede på en indre virkelighed, der ikke uden videre
lader sig beskrive med almindelige ord. Symbolsproget er et anderledes
sprog end ordenes sprog.
Symbolerne er
mangetydige, de giver ikke ën færdig løsning, men de viser en
retning, en tendens, en energi, som må holdes sammen med éns
livssituation lige nu. Derfor kan et symbol betyde én ting for ét
menneske og i større eller mindre omfang noget andet for et andet
menneske.
Symbolet giver en
simultan information, dvs. at det kan rumme et helt budskab på én
gang. Dette er modsat talen, hvor budskabet er nedbrudt i småstykker i
række efter hinanden. Derfor kan man opleve en følelse af helhed,
total indsigt og forståelse, når man kontakter et symbol. f.eks.
meditativt eller kreativt.
Bearbejdning af
symboler
Et symbol kan
bearbejdes, således at de uklare sider afdækkes. Bearbejdningen kan
ske ved at genfortælle, tegne og male, meditere, dramatisere, m.m.
Gennem bearbejdningen lader man symbolet være noget i sig selv, - det
får en selvstændig værdi, og symbolets energi kan arbejde i én.
Ved bearbejdningen af symbolet vil man ofte opleve, at det udvikler sig
og bliver beriget gennem éns intuition, så en dybere forståelse
opstår.
Symboler
fremmer intuitionen
Det at trænge ind i et symbols betydning kan være et middel til at
aktivere den slumrende buddhiske eller intuitive evne. Det er en
vanskelig kunst, denne kunst at læse symboler eller "Åndelig
læsning", som det kaldes. Denne evne til at fortolke symboler går
altid forud for sand åbenbaring.
Evnen til at læse en "betydning" i et symbol vil også
afhænge af, hvor nuanceret man tillægger hændelserne i det daglige
liv og af at meditere rigtigt.
Vi må lære at se symboler alle vegne omkring os for derpå at trænge
ind bag symbolet til den idé, som det udtrykker.
...................
Se
hovedmenupunktet "Kurser": "Sjælens symboler".
Se
hovedmenupunktet "Bøger": Hæftet: "Symboler og
mandalaer".
|
|