





|
|
|
NATURENS
INDRE LIV
Om naturens
intelligens: Devaerne
Naturens indre liv er en uudtømmelig kilde til berigelse - den er
én stor intelligens, og kobler vi vores bevidsthed ind på den, sker
der forunderlige ting. Da kan vi opleve en verden bag om den fysiske
natur, som er utroligt smuk og spændende, og som er uhyre rig på
utallige livsformer. Denne verden kan mennesket komme i kontakt med, og
der ligger store potentialer i en kontakt med naturens indre liv.
Det intelligente
liv bag naturen kaldes for devaer, som betyder en skinnende eller en
lysende. Disse er ikke-fysiske væsner i utallige størrelser og
former, hvoraf de mindste kaldes for naturånder.
Der har til alle tider og i alle kulturer været mennesker, der har
kunnet se eller på anden måde sanse disse devaer. Vi kender
forskellige navne for dem, således f.eks.: bjørnens ånd eller træets
ånd hos indianerne, blomsterfeer og gnomer m.m. i vores del af verden.
I nyere tid er deva-verdenen beskrevet af bl.a. Rudolf Steiner og af
Geoffrey Hodson, som begge var ekstremt klarsynede.
Devaerne har legemer på de ikke-fysiske planer. Naturånderne har et
æterisk og et astralt legeme, mens de større devaer har legemer på
astralplanet og mentalplanet - og på højere planer jo større devaerne
er.
Devaerne kan sanses gennem de højere indre sanser, og man kan
kommunikere med dem telepatisk.
Devaerne udgør et mægtigt hierarki som arbejder for at bygge formerne
i naturen, og endvidere at nedtransformere kosmiske energier så de kan
bruges til at belive de forskellige livsformer i naturen. Større
landskabsområder som f.eks. en skov har sin egen landskabsdeva, som
sørger for energierne til livets opretholdelse i dette
landskabsområde. Endelig er der en gruppe store devaer, som kaldes for
artsdevaer. Der er en artsdeva for enhver art - både planter og dyr.
Artsdevaen er ansvarlig for opretholdelsen af en bestemt art, - f.eks.
åkander eller svaner.
Billederne til
venstre er:
Nr. 2: en bladfe, der bygger et spirende blad.
Nr. 3: en mægtig sødeva, som er ansvarlig for energierne til
livsformerne i og omkring en sø.
Nr. 4: artsdevaen for myg
Nr. 5: landskabsdeva for Søballe og omegn
Samarbejde med
naturen
Gennem kommunikation med devaerne kan mennesket lære at samarbejde
med naturen. Det kan handle om forskellige ting:
* Modtage informationer fra en landsskabsdeva eller en artsdeva
vedrørende dyrkning af planter f.eks. i et gartneri. Her er tale om
informationer som er helt konkrete. f.eks. om at der er et æbletræ,
der mangler vand, eller at tomaterne i drivhuset har det for
fugtigvarmt.
* Følger man devaernes informationer og arbejder med stor kærlighed
til dem, så vil man opnå, at afgrøderne bliver meget store og sunde,
og at ukrudt og sygdomme kun kommer i et minimumsomfang, der er uden
betydning.
* Lave aftaler med artsdevaen for et skadedyr eller en bestemt slags
ukrudt om, at de kun optræder i begrænsede og definerede områder i
f.eks. en have. En sådan aftale kan f.eks. laves hvis man har muldvarpe
i sin have, figur 6.
Det kan også lade sig gøre at lave en aftale med myggedevaen om, at
hvis man er ude i naturen en dag, så må der kun stikkes ét myggestik
den pågældende dag.
Eike Braunroth
Tyskeren Eike Braunroth (nederste figur) har udviklet et koncept,
hvorved man kan opnå at alt i naturen optræder harmonisk i relation
til f.eks. en landmand eller en gartner. Grundlæggende handler det om,
at mennesket skal opløse ALT negativt i forhold til naturen, så der
ikke er den mindste rest tilbage, - hverken fysisk såsom sprøjtemidler
- eller tankemæssigt f.eks. i form af bekymring for hvordan planterne
nu klarer sig. Bekymring eller andre negative tanker om f.eks. en rose
vil svække dens immunforsvar, og det vil tiltrække bladlus eller
sygdomme. Så hvis en gartner om foråret tænker: "Bare der nu
ikke kommer bladlus i roserne", så svækker det roserne, og så
vil der netop tiltrækkes bladlus.
Eike Braunroths metode kan anvendes på alt således f.eks.: meldug,
muldvarpe, rotter, iberiske skovsnegle (dræbersnegle), rådyr der
spiser små træers topskud, og meget meget mere.
....................
Se endvidere
hovedmenupunktet "Kurser": "Menneskets åndelige forening
med naturen".
Se også menuen
"Emner": "Sjælskontakt og indre sanser".
Se også
hovedmenupunktet "Bøger": "Devaer - naturåndernes og
englenes verden".
Flere bøger:
Findhorn Community: Findhornhaven (The Findhorn Garden)
Dora van Gelder: The real World of Fairies
Geoffrey Hodson: Devas and men
Michael Roads: Journey into Nature
Rudolf Steiner: "Mennesket som samklang af det skabende, formende
og dannende verdensord".
Rudolf Steiner: Gnomer, undiner, sylfider og og salamandres virkelighed.
Link: Eike
Braunroths organisation: www.naturkooperation.org,
specielt tidsskriftet "EinSicht" og bogen af Eike Braunroth:
"Heute schon eine Schnecke geküsst?"
|
|