Musik og sang
ved Birgit og Eskild Tjalve



Gennem vores musik, sang og poesi søger vi at bevæge hjerterne i en healende energi.

Inspirationerne kommer mange steder fra: En del af repertoiret er egne melodier og kompositioner med egne tekster, en del af teksterne er fra Birgits digtsamling. Andet er inspireret af keltiske sange, og der er sange, hvor musikken er af Tim Wheater og teksterne er inspireret af Stuart Wilde.

Birgit var i mange år solist i forskellige kor, og hun har sunget med medlemmer fra Det Kgl. Operakor, da hun i sin tid gik hos Edi Laider. De optrådte mange forskellige steder i landet og også i Tyskland. Han underviste i Bel Canto metoden, og han var selv elev af den berømte italienske sanger Gigli. Birgit har siden sunget i andre sammenhænge og har været korleder i mange år. Hun skrev en digtsamling i 80’erne, og hun har for nylig lavet melodier til nogle af disse.

Eskild har spillet klaver fra 6-årsalderen, først klassisk, og fra 16-årsalderen jazz i flere bands med forskellige stilarter, og han var med i starten af rockmusikken herhjemme på elektrisk orgel (”pigtråd”  hed det den gang), hvor han turnerede landet rundt. Har spillet improviseret musik af meditativ karakter i mange år. Spiller nu på keyboard, - både egen meditativ musik såvel som kompositioner som Birgit synger til.

Inden længe kan man købe en CD med vores musik.
Vi synger og spiller på Esoterisk Netværks Sommerskole sidst i juli.

Vi tager også gerne ud og optræder forskellige steder.
Pris: 2.400/2 timer. Eget keyboard medbringes.
Ring eller e-mail og hør nærmere.